Man skal ikke altid se skævt til skrald! For nylig fandt jeg den fineste lille skat på gaden, som en utaknemmelig tidligere ejer havde smidt ud til storskrald; en fin forsølvet kage-opsats. Man skulle næsten tro der var nogen der vidste at jeg netop gik og ledte efter sådan en, ikke i skraldet altså, så stort tak til Gentofte Kommunes ordning hvor storskrald sættes til afhentning på gaden.

Indrømmet, som den lå der skilt ad og anløben var den ikke køn, men den grimme ælling blev også til en smuk svane og med hjem kom den (måtte rende rundt med den under armen på hele Oda’s morgentur).

Efter en rengøring og pudsning blev det en rigtig smuk opsats og jeg glæder mig til at indvie den med petit four og andre lækkerier.

Der skal ikke altid så meget til for at fornye et rum i hjemmet. Selvom jeg har et nyt skønt køkken så syntes jeg det trængte til et lille pift. Da jeg flyttede ind i min dejlige lejlighed anskaffede jeg en kasse med sorte mosaikker som jeg havde påtænkt mit badeværelse. I mellemtiden fandt jeg så ud af at de skulle bruges til at pifte mit køkken op. En sød kammerat hjalp mig med at mure mosaikkerne op og så blev jeg ellers selv-udnævnt “fugeprinsesse” dagen efter – jeg elsker resultatet!

Det kan være svært ikke at “kitche” påskebordet, men jeg synes det lykkedes mig at komme op med et smagfuldt bud

Stilen blev holdt i pastelfarver på lys hvid bund. Gul og lys grøn var de gennemgående farver som servietter, lys og levende grene samspillede om. Jeg var ude og lede efter troldegrene, men det viste sig at være et mere kompliceret foretagende og jeg gik i stedet på kompromis med Forsythia grene som netop var sprunget ud – smukt resultat. Lidt enkle påskedekorationer og påskeliljer satte prikken over i’et.

Normalt er brun ikke en vældig anvendt farve, men da jeg fandt en rigtig flot brun damask dug med tilhørende servietter i Frankrig måtte jeg have den. Jeg har kombineret den med sorte løbere og synes resultatet blev rigtig fint til en hyggelig lille venne-middag

Da vi fik oste- og rødvinsfondue viste det sig at være et praktisk valg. Der er intet som et nostalgisk tilbageblik og en fondueaften er super hyggelig

I min lille verden skal nytårsbordet være festligt men først og fremmest enkelt og klassiskt og det kan i virkeligheden være en svær kombination. Mit bud på nytårsbordet så således ud:

Jeg havde fundet en fin hvid dug med et hvidt mønster, der kun anes i et bestemt skær. Dugen fandt jeg til en juleudstilling i Geneve, og jeg kunne simpelthen ikke stå for den. Deco er holdt i sølv og hvid og de smukke Amaryllis var perfekt sprunget ud til lejligheden. Som et fint lille indslag er menuen printet ud og stillet som ekstra pynt på bordet.