Hvert Nytår kommer også nye “fortsætter” – de fleste handler om at smide nogle kilo og starter vældig optimistisk i januar måned, hvor landets motionscentre så også er overrendt af “Nytårsryttere” – dem der alligevel falder fra et par måneder senere.

Efter i en årrække at være vokset mere og mere ud af meget af mit tøj iførte jeg mig til sidst kun hvad jeg kærligt kalder mine “sorte affaldssække” aka store sorte kjoler der skjulte de, lad os betegne det pænt, bugnende former. Vægten var blevet et væmmeligt instrument der stod og knurrede af mig i hjørnet af mit soveværelse og mindede mig mest af alt om Harry Potter’s monsterbog – stige op på den havde jeg bestemt ingen intentioner om!

En dag i februar måned sidste år besluttede jeg mig alligevel for at nok måtte være nok og hoppede op på monster-vægten for at se realiteterne i øjnene. Når jeg husker tilbage har jeg næsten for mig at den lyste rødt og udsendte høje alarm lyde i stil med en atomubåd der er ved at sprænge i luften – vægten havde lagt sig på et faretruende niveau af 66 kg, intet under at jeg knap kunne få min jeans op over min po-po. I folkeskolen vejede jeg altid omkring de 57 som senere hen måske mere realistisk lå på omkring 59, men nu var det kommet HELT ud af proportioner.

Livsstilen blev omlagt, fitnesskortet støvet af og kost-styring blev en del af hverdagen. Jeg benyttede mig af (og gør det stadig) Iforms kostdagbog som hjælper mig til at holde helt styr på hvor mange kalorier der kommer ind og hvor mange der bliver brugt. Godt nok skal alt vejes og måles (og man må finde sig i lidt drilleri hist og her), men det vænner man sig hurtigt til og kollegerne er tilmed holdt op med at grine af mig når køkkenvægten kommer frem til frokosten, standhaftig er man vel! Til gengæld vænner man sig også til hvor meget tingene vejer og fylder og er man ude at spise kan man sjusse sig frem til måltidet eller måske ligefrem holde fri en aften – det skal der også være plads til! Når man bruger en kostdagbog får man ikke kun styr på kalorierne, man får også en meget bedre idé af hvordan man skal sammensætte kosten, og det er ofte her den går galt – jeg tror vi er rigtig mange der nemt får for mange kulhydrater i kosten.

I slutningen af maj var jeg nede på 57kg og i september løb jeg mit første halvmarathon – man må sige jeg vandt kampen.